22/07 Anikka Aakjær SOLO

Annikka Aakjær

ANNIKA AAKJÆR spiller til Sommer i Haveselskabet ‘21! 

Mielcke & Hurtigkarl gentager succesen og præsenterer, som én ud af 33 sommerkoncerter, Annika Aakjær, som sidste år spillede en helt udsolgt koncert. Glæd dig til en ægte intimkoncert-oplevelse i de skønneste omgivelser, midt på Frederiksberg, helt afskærmet fra byens larm. Vi opfordrer Jer til at komme i god tid og nyde Haveselskabets Have, stemningen inden koncerten, jeres tilkøbte picnickurv og det lækre udvalg i baren. 

Torsdag d. 22.07 indtager Annika Aakjær scenen, hvor vi byder dig velkommen til en skøn sommerdag i musikkens og madens tegn. 

Annika Aakjær har gjort en del væsen af sig selv i lidt over et årti. Siden sin albumdebut med Lille filantrop i 2008 har hun været bemærket som en stærk sanger, en solid komponist og en syleskarp, slagfærdig og selvudleverende tekstforfatter, der er vokset plade for plade. Nu tre af slagsen, med en fjerde på vej.  

Annika Aakjær har altid haft en særegen evne til at bevæge publikum med sin stemme og sine tekster, og ikke mindst at få folk til at grine af hendes vittige betragtninger fra hendes liv. Lige nu arbejder hun på ny musik, som bliver til et album som udgives foråret 2021. Annika Aakjær har udgivet 3 albums og har medvirket i teatersucces’erne ‘Come Together’ og ‘Oliver med et tvist’.  Derudover har Annika været med i filmen ‘Dirch’, DR’s julekalender ‘Julestjerner’og af 2 omgange i TV 2’s Toppen Af Poppen.