10/07 Caroline Henderson

Glæd dig til at opleve Danmarks jazzdiva nr. 1 CAROLINE HENDERSON, når hun til Sommer i Haveselskabet ‘21 spiller de største sange fra sin lange karriere.

Mielcke & Hurtigkarl gentager succesen og præsenterer, som én ud af 33 sommerkoncerter, Caroline Henderson, som ved sidste Sommer i Haveselskabet spillede hele to udsolgte koncerter! Glæd dig til en ægte intimkoncert-oplevelse i de skønneste omgivelser, midt på Frederiksberg, helt afskærmet fra byens larm. Vi opfordrer Jer til at komme i god tid og nyde Haveselskabets Have, jeres tilkøbte picnic-kurv og stemningen inden koncerten.

Lørdag d. 10.07 indtager Caroline Henderson scenen, hvor vi byder dig velkommen til en skøn sommerdag i musikkens og madens tegn.

Publikum har noget specielt at se frem til, når Caroline Henderson spiller de største sange fra hendes lange karriere til en fantastisk stemningsfuld koncert. På scenen får hun selskab af nogle af landets mest velspillende og ekvilibristiske musikere: Nikolaj Hess (klaver/orgel), Daniel Franck (bas), Jakob Høyer (trommer).

Gennem årene har Caroline Henderson markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration i både jazz, blues, pop og elektroniske toner. Hendes solokarriere tog i sin tid en drejning, da Caroline Henderson i 2003 begyndte at synge og udgive jazz, stadig på engelsk. De seneste år har hun både skrevet og været initiativtager til større projekter, senest med musikforestillingen ’Divaer i glas’. Caroline Hendersons kunstneriske formåen er imponerende med en karriere, der spænder fra prisvindende pladeudgivelser, radiohits, anmelderroste koncerter og udsolgte turnéer. Senest har Caroline Hen- derson udgivet sin første soloplade på dansk, kaldet ’Den danske sang…’ som GAFFA bl.a. gav

5 stjerner og skriver: ’Henderson befæster med ’Den danske sang…’ sin position som en af disse årtiers største danske (jazz)sangerinder.’