14/07 Carsten Dahl

Kom og oplev CARSTEN DAHL SOLO til Sommer i Haveselskabet ‘21.

Mielcke & Hurtigkarl gentager succesen og præsenterer, som én ud af 33 sommerkoncerter, Carsten Dahl Solo. Glæd dig til en ægte intimkoncert-oplevelse i de skønneste omgivelser, midt på Frederiksberg, helt afskærmet fra byens larm. Vi opfordrer Jer til at komme i god tid og nyde Haveselskabets Have, jeres tilkøbte picnic-kurv og stemningen inden koncerten.

Onsdag d. 14.07 indtager Carsten Dahl scenen, hvor vi byder dig velkommen til en skøn sommer- dag i musikkens og madens tegn.

Carsten Dahl er en sublim ener i dansk musikliv. Ganske enkelt! Han anses for at være en af de mest innovative og geniale improviserende musikere i Europa. Han udtrykker sig frit i hele jazztra- ditionen, og samtidig spiller han som en improviserende komponist på en original og narrativ måde i øjeblikket som kun ganske få formår at fuldføre i koncertform. Han dyrker og tager livtag med improvisationens væsen i yderste konsekvens og trækker på et stort og bredt kendskab til hele jazzen og den klassiske musiktradition.

Soloklaveret fylder utrolig meget i Carsten Dahl’s musik og det er også for to vigtige soloplader, at han har fået DMA’ s Jazzpriser for årets bedste plade i 2004 og 2011. Her henter han både inspi- ration hos jazzpianister som Keith Jarrett, Paul Bley og Cecil Taylor samt klassiske komponister som Messian, Arvo Pärt og Charles Ives.

Ved denne eftermiddag i Haveselskabets have kl. 13 vil Carsten Dahl spille en af sine solokoncert- er under overskriften “ Parts of Beauty”.