13/07 Dans & Lær

Kom og oplev DANS OG LÆR til Sommer i Haveselskabet ‘21.

Mielcke & Hurtigkarl gentager succesen og præsenterer, som én ud af 33 sommerkoncerter, Dans og Lær. Glæd dig til en ægte intimkoncert-oplevelse i de skønneste omgivelser, midt på Frederiks- berg, helt afskærmet fra byens larm. Vi opfordrer Jer til at komme i god tid og nyde Havesel- skabets Have, jeres tilkøbte picnic-kurv og stemningen inden koncerten.

Tirsdag d. 13.07 indtager Dans og Lær scenen, hvor vi byder dig velkommen til en skøn sommerd- ag i musikkens og madens tegn.

Med deres unikke blanding af fuglekald, håndspillet elektronisk musik og uhørt festlige livekoncert- er har kvartetten Dans & Lær gennem de seneste år givet den danske musikscene en opfindsom og farverig vitaminindsprøjtning. Bandet skabt deres helt egen sound og musikoplevelse, hvor missionen er at lære folk fuglelyde at kende ved at pakke det ind i musik, der taler til fødder såvel som hoved: Et lidt usandsynligt projekt i dansk pop, der alligevel har en fast fanskare, 4 anmelder- roste plader under bæltet og et ry som et liveband, der får publikum til at gå amok.

Hvad der startede som en skæv ide i Bjarke Søballe Andersens soveværelse, er blevet til et vaskeægte undergrundshit, der med jævne mellemrum stikker næbbet op over den musikalske trægrænse. Kvartetten har nye numre med på foderbrættet og er kendt for at hive obskure gæster med på scenen. Dans & Lær består af Andreas Halberg (bas, kor), Frederik Schumann (trommer, kor), Lars Meiling (synths, kor) og Bjarke Søballe Andersen (guitar, kor). De har tidligere udgivet albummene ’Havens Fugle’ (2010), ’Flere Fugle’ (2012), ’New Zealand’ (2014), ”Fra Fugl til Fugl” (2019).

”Det kan næsten ikke beskrives, hvor besynderligt Dans og Lærs musik er, så det dropper jeg. Men publikum var fuldstændig vilde med det” – sådan lyder en anmeldelse fra Fyens Stifttidende af en Dans & Lær koncert.

Dans & Lær skaber håndspillet elektronisk musik, hvor både fuglelyde, sprøde synthflader og kantede beats smelter sammen på scenen. Bandet gør en dyd ud af at få publikum til at bege- jstres over vores bevingede venner og bruger det meste af den elektroniske genre til at under- støtte budskabet. De har tidligere optrådt med ornitologer, kunstnere, origamientusiaster, human beatboxere, tegnere, dansere, biologer, sangere, perlepladelæggere, præster, vj’s og en række blændende gæstemusikere.