15/07 Fries Before Guys

Kom og oplev FRIES BEFORE GUYS live til Sommer i Haveselskabet ‘21.

Mielcke & Hurtigkarl gentager succesen og præsenterer, som én ud af 33 sommerkoncerter, Fries Before Guys. Glæd dig til en ægte intim live-oplevelse i de skønneste omgivelser, midt på Frederiksberg, helt afskærmet fra byens larm. Vi opfordrer Jer til at komme i god tid og nyde Ha- veselskabets Have, jeres tilkøbte picnic-kurv og stemningen inden koncerten.

Torsdag d. 15.07 indtager Fries Before Guys scenen, hvor vi byder dig velkommen til en skøn sommerdag i musikkens og madens tegn.

Med stribevis af udsolgte live-optrædender bag sig de sidste par år, kommer Fries Before Guys i juli 2021 til København (Haveselskabet Frederiksberg) og Aarhus (Grim Aften, Grimhøjgaard) med to helt eksklusive shows.

Samtaleshowet bliver ikke optaget og udgivet som podcasts, men byder med garanti på en intim stemning med store grin og ærlige erkendelser om livet.
Bag den populære fredagspodcast Fries Before Guys står den nordjyske venindeduo Nanna Hov- gaard, 29 år, og Josephine Kuhn, 27 år.

Siden 2016 har lytterne kunnet tune sig ind i deres fælles samtaleunivers, der er kendt og elsket for at give et lige dele rørende, rammende og hylende morsomt indblik i deres venskab og livet som unge kvinder i dagens Danmark. Podcasten har i skrivende stund over 9 millioner downloads og var som den eneste uafhængige podcast nomineret til en Zulu Award for Årets Lyd i 2019.

I 2019 udgav de bogen “EN SOM OS” på forlaget Gyldendal, der hurtigt strøg til tops på boghan- dlernes bestsellerlister og fik en flot modtagelse af pressen såvel som læserne.
I forlængelse af bogudgivelsen var Nanna og Josephine på deres første Danmarks-turné med fyld- te sale og udsolgte shows. I 2020 tog de på danmarks-turné med deres andet samtaleshow, Det bliver mellem os, hvor de besøgte 15 byer. De vandt ligeledes fællesskabsprisen i efteråret 2020.