08/07 Peter Sommer

Altid velspillede PETER SOMMER gæster Sommer i Haveselskabet ‘21, med sin faste pianist Palle Hjorth.

Mielcke & Hurtigkarl gentager succesen og præsenterer, som én ud af 33 sommerkoncerter, Peter Sommer, som ved sidste Sommer i Haveselskabet spillede en udsolgt koncert! Glæd dig til en ægte intimkoncert-oplevelse i de skønneste omgivelser, midt på Frederiksberg, helt afskærmet
fra byens larm. Vi opfordrer Jer til at komme i god tid og nyde Haveselskabets Have, jeres tilkøbte picnickurv og stemningen inden koncerten.

Torsdag d. 08.07 indtager Peter Sommer scenen, hvor vi byder dig velkommen til en skøn som- merdag i musikkens og madens tegn.

Publikum kan se frem til en kunstner i topform, der spiller numre fra sit store bagkatalog.
Peter Sommer er på toppen efter et par travle år, hvor der på livefronten er blevet fulgt op på de to albums ’Elskede at Drømme, Drømmer om at Elske’ og ’Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund’, som høstede flere priser, airplay og anmelderroste koncerter. Peter Sommer & pianisten Palle Hjorth vender nu tilbage med deres anmelderroste koncertformat. Peter Sommer – alene med Palle i verden, hvor de kigger fremad med udvalgte sange fra det store bagkatalog.

Nu giver Peter Sommer & Palle Hjorth koncert i Haveselskabets Have til d. 8. juli 2021. Publikum kan forvente en sanger i absolut topform, som anmeldelserne fra den seneste Danmarksturné med Tiggerne, også indikerer:

’Peter Sommer kunne træde ind på scenen og give lyd til den længsel, der både var rettet mod det simple […] og mod det ekstraordinære ved at stræbe ud af det og sigte efter stjernerne.’ Politiken, 5 hjerter.

’Der var altså stor sonisk diversitet helt fra starten af, og mange sange blev fuldkommen gentænkt i livearrangementerne.’ Soundvenue, 5 stjerner.

’Poeten har efterhånden så mange nærværende sange, at han sagtens kan holde habil kvalitet gennem fem kvarter.’ Ekstra Bladet, 4 stjerner.