18/07 Tim Christensen

Kom og oplev TIM CHRISTENSEN til Sommer i Haveselskabet ‘21.

Mielcke & Hurtigkarl gentager succesen og præsenterer, som én ud af 33 sommerkoncerter, Tim Christensen. Glæd dig til en ægte intimkoncert-oplevelse i de skønneste omgivelser, midt på Frederiksberg, helt afskærmet fra byens larm. Vi opfordrer Jer til at komme i god tid og nyde Ha- veselskabets Have, jeres tilkøbte picnic-kurv og stemningen inden koncerten.

Søndag d. 18.07 indtager Tim Christensen scenen, hvor vi byder dig velkommen til en skøn som- merdag i musikkens og madens tegn.

Tim Christensen hører til de allermest markante skikkelser i nyere dansk rockhistorie – først som frontmand i et af 1990’ernes største bands herhjemme, Dizzy Mizz Lizzy, og siden som succesfuld soloartist. Solokarrieren blev skudt smukt i gang af albummet “Secrets On Para-de” (2000), der ikke mindst takket være singlen “Love Is A Matter Of” solgte 70.000 eksem-plarer. Også “Right Next To The Right One”, der fungerede som titelsang for tv-serien “Ni-kolaj Og Julie” (2002), gjorde meget godt for Tim Christensen, der siden solodebuten har udgivet tre album. Senest har Tim Christensen udgivet to albums med det genopstandne Dizzy Mizz Lizzy.

Tim Christensen vil optræde solo med sange fra både solokarrieren og med Dizzy Mizz Lizzy. Det bliver en helt unik og eksklusiv aften i Haveselskabet.